Handelsbetingelser

Handel med www.krydsord.dk

Når du handler med www.krydsord.dk, så handler du med Dansk Krydsord ApS, CVR 34460531, Skovvænget 15, 4653 Karise, Danmark. 
 

AFSNIT 1: KØB AF KLIPPEKORT

1.1: Klippekort skal købes for at kunne købe enkeltvise opgaver på www.krydsord.dk. Klippekort købt på www.krydsord.dk kan kun anvendes på www.krydsord.dk.
1.2: Køb af klippekort forudsætter at Brugeren opretter en bruger på www.krydsord.dk, eftersom Brugeren efterfølgende skal være logget ind, for at kunne anvende klippekortet. Det er gratis at oprette en bruger på www.krydsord.dk.
Når Brugeren opretter en bruger, kan Brugeren efterfølgende selv vælge et kodeord, der vil være gældende for at Brugeren kan logge ind.
www.krydsord.dk kender ikke denne kode, og kan derfor ikke oplyse Brugeren om den. Koden kan dog nulstilles, hvorefter Brugeren får tilsendt et nyt link til sin opgivne e-mail adresse.
Koden til din bruger må ikke deles med eller oplyses eller videregives til andre. 
1.3: Klippekort købt hos www.krydsord.dk har ingen udløbsdato.
1.4: Der kan købes forskellige klippekort alt efter hvor mange klip Brugeren ønsker at købe, men værdien af et klippekort kan ikke overstige 3000 DKK.

 

AFSNIT 2: ANVENDELSE AF KLIPPEKORT

2.1: Klippekort kan anvendes til at købe opgaver på www.krydsord.dk. Det gælder at klippekort købt på www.krydsord.dk kan kun anvendes på www.krydsord.dk, ligesom klippekort til opgaver på www.krydsord.dk skal købes på www.krydsord.dk.
2.2: Klip anvendes efter FIFO princippet. Det er således de klip der er købt først, der også anvendes først. Eventuelle BonusKlip der modtages fra www.krydsord.dk i forbindelse med tilbud, anses som købt efter købet af de oprindelige klip. 
Hvis Brugeren eksempelvis vælger at benytte sig af et tilbud om at købe et klippekort på 200 klip og få 20 klip gratis oven i, så vil de 200 købte klip være de klip der anvendes først. 
Hvis gennemsnitsværdien af restklip skal udregnes, vil BonusKlip ikke blive medtaget i udregningerne, hverken med klip eller værdi.

 

AFSNIT 3: BETALING

3.1:

www.krydsord.dk kan du betale med følgende betalingskort:

Dankort

VISA

VISA electron

Mastercard

MaestroCard

3.2: Beløb betalt med Dankort og VISA/Dankort trækkes via Nets, de øvrige trækkes via Euroline
3.3: Betingelserne for at foretage betalinger med betalingskort, er de samme, som når du ellers anvender disse kort.
3.4: Betalingen sker via en sikker server (SSL), og alle personfølsomme data er krypterede, så de ikke kan læses af personalet eller andre. Krydsord.dk er ikke i besidelse af dine personfølsomme data. Disse håndteres af en ekstern partner, QuickPay, som er godkendt af PBS/Nets.

 

AFSNIT 4: LEVERING

4.1: Levering sker med det samme. Ved køb af opgaver kan opgaven tilgås med det samme. Ved køb af hæfter vil disse være at finde på din angivne e-mail adresse inden for 5 minutter.

 

AFSNIT 5: FORTRYDELSESRET

5.1: Der er 14 dages fuld fortrydelsesret på ubrugte klippekort. Med ubrugte klippekort, menes der købte klippekort, hvor Brugeren endnu ikke er brugt nogen klip. 
Har Brugeren brugt et eller flere klip inden for de oprindelige 14 dages fortrydelsesret, er det kun restværdien af klippekortet der kan udbetales. Restværdien udregnes som den gennemsnitlige klip-værdi ganget med antallet af ubrugte klip. 
5.2: Ubrugte klip, der ønskes udbetalt efter de 14 dages fortrydelsesret er udløbet, kan udbetales til den gennemsnitlige klipværdi fratrukket et administrationsgebyr på 50 DKK. 
Hvis dette ønskes, bedes Brugeren sende en anmodning om dette til [email protected]
5.3: Ved køb af opgaver og hæfter på www.krydsord.dk samtykker Brugeren i, at Brugenen afskæres fra fortrydelsesret på det tidspunkt, hvor den eller de købte opgaver gøres tilgængelige for Brugeren. Dette gælder også selvom dette sker før udløbet af den sædvanlige 14-dages fortrydelsesfrist.

 

AFSNIT 6: BETINGELSER FOR BRUG

6.1: Opgaver købt på eller via www.krydsord.dk kan frit anvendes til eget brug. Rettigheder til opgaver tilhører www.krydsord.dk og er beskyttet under dansk lov om ophavsrettighed. Opgaverne må under ingen omstændigheder kopieres, videregives, reproduceres eller sælges til andre uden skriftligt samtykke fra www.krydsord.dk.

 

AFSNIT 7: MISBRUG

7.1: I tilfælde af misbrug af klippekort, dækker Brugeren selv tabet. 

 

AFSNIT 8: GENERELT

8.1: Alle angivne priser er i danske kroner og er inklusiv 25% moms.
8.2: Vi tager forbehold for tryk- og systemfejl.
8.3: Vi forbeholder os ret til at rette priser fremadrettet.
8.4: Hvis du er under 18 år, skal du have dine forældres eller værges samtykke før du foretager et køb hos krydsord.dk.
8.5: www.krydsord.dk bruger udelukkende de oplysninger, du afgiver i forbindelse med handlen, til at gennemføre den ønskede handel. Vi videregiver eller sælger under ingen omstændigheder oplysninger om vores brugere til tredjepart.

 

 

Krydsord.dk

Direktør, Gert Reffelt

[email protected]