10 tips til at vinde i Wordfeud på ærlig vis!

Dette er den udvidede version af indlægget 10 tips til at vinde i Wordfeud. Det vil sige at hvert punkt er grundigt forklaret, og at jeg giver eksempler hvor det er muligt. 

Du kan således selv vælge, hvad du mener du får mest ud af. 

Rigtig god fornøjelse.

 

Tip # 1: Kend pointsystemet

Hvis du ønsker at vinde i Wordfeud, så er der ingen vej uden om at lære pointsystemet - og bruge det. Det vil sige at du skal vide hvor mange point du får for hvert ord, før du lægger det. Ellers kan du ikke sammenligne ordene, og dermed finde ud af hvad der er bedst at lægge. 

Hvad giver point?

  • Hvert bogstav giver det point der står i højre hjørne af brikken
  • Hvert felt på brættet med bogstaver giver bonuspoint:
  • DL = Dobbelt bogstavværdi
  • TL = Tripple bogstavværdi
  • DW = Dobbelt ordværdi
  • TW = Tripple ordværdi

 

Hvordan regnes de sammen?

Bogstavsbonus først - Ordbonus bagefter!

Det vil sige at DL og TL udregnes først - og så ganges TW og DW på efterfølgende. 

For eksempler og en udførlig forklaring af det hele, kan du læse vores point guide til Wordfeud direkte på Krydsord.dk. Eller du kan se eksemplet i Tip # 5.

 

Tip # 2: Brug Shuffle

Billede af shuffle knap i Wordfeud

Nogle gange har hjernen brug for nye indtryk for at kunne komme med nye ideer.

Derfor kan det være en god ide at få blandet brikkerne en gang imellem, så de kommer til at stå i en anden rækkefølge. 

Det gør du ved at trykke på Shuffle, som du finder nederst på spilleskærmen iblandt de tre knapper. 

 

Tip # 3: Lav ord efter bonusfelterne

Billede af Wordfeud spil der illustrere tip nummer 3Når du har muligheden for at lægge et ord på et bonusfelt, så er det meget vigtigt at du får udnyttet dét felt så godt som overhovedet muligt. 

Det hjælper ikke meget at ramme TL, hvis det bogstav du lægger på det er til 1 point.

Lav ordene efter at de højest scorende bogstaver kommer til at ligge på bogstavs-bonusfelterne. 

Billede af Wordfeud spil, hvor det vises hvad man kan gøre med tip nummer 3

I eksemplet ved siden af sidder min modstander med bogstaverne R, N og G og vælger at skrive RING lodret ved at bruge I'et i SVINE. 

Dermed kommer N, der kun giver 1 point i sig selv til at ligge på TW, og ordet giver 9 point. 

Hvis Tip # 3 var anvendt i dette tilfælde, så ville ønsket være at få lagt D'et på TW feltet, da D'et er det bogstav af de tre der giver flest point. 

Ved blot at udelade at benytte N'et, kunne du skrive RID, og dermed få 10 point, fordi TW feltet nu giver dig 6 point i stedet for kun 3. 

Tænk på forskellen hvis der havde været et X eller et Z involveret. 

 

Tip # 4: Lær ordene på 2 bogstaver udenad

Billede af Wordfeud spil, hvor fordelen ved ord på to bogstaver udnyttesHvis du kan dine ord på 2 bogstaver, så udvider det dine muligheder i Wordfeud voldsomt. Med disse ord får du nemlig mulighed for at kunne lægge ord flere steder end ellers.

Et eksempel på dette kan du se til højre, hvor jeg har udnyttet et ord på to bogstaver, til at skrive i samme retning som det ord jeg bygger på. 

Der var et TW, der hvor K'et ligger, og det ville jeg gerne ramme. Derfor ledte jeg efter muligheden for at lave et ord på to bogstaver der startede med D. 

Jeg havde 2 muligheder for ord på 2 bogstaver der startede med D: DL og DU

Dermed søgte jeg at skrive et ord på tre bogstaver der startede med enten L eller U. Her fandt jeg ULK, som gav mig 29 point. 

På den måde kunne jeg, via et ord på to bogstaver ramme mit TW.

Tip # 5: Byg langs de lagte ord

Billede af Wordfeud spil, hvor det er oplagt at udnytte tip nummer 5

Med dette mener jeg: Pas på med bare at bygge ud fra de ord der allerede er lagt. Det kan nemlig ofte give rigtig mange ekstra point at bygge ord langs de lagte ord.

Dette er fordi du så skriver mange flere ord end blot det ord du selv lægger. Du skriver nemlig også alle de tværgående ord. 

De tværgående ord vil oftest være på 2 bogstaver, hvilket understøtter hvorfor Tip #4 netop er at kunne disse udenad.

Til højre har jeg taget et billede at et spil jeg for nyligt spillede, hvor dette tip kan illustreres. 

Jeg kan vælge at gøre noget "normalt" ved eksempelvis at skrive KRO ved at bruge R'et fra det lagte ord RIST, og dermed ramme et af de mange TW der er i området.

Men i dette tilfælde har jeg en ekstremt god mulighed for at gøre noget der langt bedre, ved at bygge langs de allerede lagte ord.

Der er nemlig muligheden for at ramme hele 2 TW-felter. Kan du se hvordan?

 

Her kommer forklaringen:

Billede af Wordfued spil hvor tip nummer 5 illustreresBogstaverne L, O, S og E kan lægges langs ordet DYSTERT, og dermed skabe en hel ny række af ord, og samtidig ramme TW på både L og E.

Med disse 4 bogstaver skriver jeg:

Ord Retning Point Udregning
 - LOSSE   Lodret  81 point (2+2+2+2+1) x 3 x 3
 - LY Vandret 18 point (2+4) x 3
 - OS Vandret 4 point (2+2)
 - SE Vandret 3 point (2+1)
 - ER Vandret 3 point (1+0) x 3
Total   109 point  

Jeg skriver altså 5 ord ved at lægge 1 ord - og får dermed også point for alle 5 ord. 

Jeg får endda brugt TW felterne i to retninger BEGGE gange. Dette hænger også sammen med Tip # 7.

 

Tip # 6: Vær glad for C, X og Z

De fleste er ofte trætte af at samle C, X og Z op i bunken. Mange vælger endda at bytte dem igen, eller bare få dem lagt så hurtigt som muligt. Mit råd er at se på dem som rigtig gode muligheder for at score mange point.

Billede af Wordfued spil hvor tip nummer 6 illustreres

Hvis du får muligheden for at lægge disse bogstaver på DL eller TL felter, så er det næsten uvurderligt at have dem... Så måske skulle du prøve at holde på dem indtil en gylden mulighed kommer. 

I samme spil som dét fra Tip # 5 er der en rigtig god mulighed for at illustrere vigtigheden af Tip # 5, 6 og 7 tilsammen. 

Forestil dig at det er din tur og du sidder med bogstaverne X og E. Her har du mulighed for at udnytte potentialet af det X til fulde. 

Du kan afslutte RIST med E'et og afslutte SE med X'et. Dermed skriver du samtidig det lodrette ord på to bogstaver EX.

 - Hermed får du lagt X på TL (jf. Tip # 3 og 6)
 - Du får bygget langs andre ord (jf. Tip # 5)
 - Du får aktiveret bonusfeltet i to retninger (EX og SEX)

Disse to små bogstaver ville derfor give dig:

Ord Retning Point Udregning
 - RISTE  Vandret  9 point 1+3+2+2+1
 - SEX Vandret 27 point 2+1+(8 x 3)
 - EX Lodret 25 point 1+(8 x 3)
Total   61 point  

... og det meste af dette kommer fordi du havde X'et og udnyttede det til fulde.

 

Tip # 7: Tænk i flere retninger med bonusfelterne

Med Tip # 6 i frisk erindring, bliver det klart hvorfor dette tip er kommet med på listen. Hvis du tænker i at lægge ord i to retninger på bonusfelterne, vil du nemlig få dobbelt så mange point, da bonusfeltet dermed gælder i begge retninger. 

I eksemplet i Tip # 7 hvor et X lægges på TL, og der skrives EX i den ene retning og SEX i den anden retning, så fås der 3 x 8 for X'et både for ordet EX og for ordet SEX. 

 

Tip # 8: Brug E, R, S og T med omtanke

Billede af wordfeud pil, hvor endelsesbogstaverne bliver vigtige

De mest almindelige endelsesbogstaver i det danske sprog er E, R, S og T.

Derfor vil de ofte være muligt at lægge en endelse på allerede lagte ord i Wordfeud. 

Dermed får du point både for det ord du selv skriver, og for hele det ord, du laver en endelse på.

 

I eksemplet til højre kan du afslutte en del af ordene med et E, R, S eller T. 

Der hvor du umiddelbart har mulighed for at score flest point, ville være ved at lave et ord på 5 bogstaver der starter med enten E eller T, og så lægge det lodret i øverste højre hjørne.

På den måde afsluttes ordet BLØD med en godkendt endelse, og samtidig nås TW feltet, der som bekendt tredobler værdien af hele ordet. Herudover fås pointene for BLØD+endelse selvfølgelig også.

 

Husk: Hvis du ikke kan i den første runde, så kan det være at du kan i den næste. Det er ikke sikkert at din modstander har set samme muligheder som du har. 

 

Tip # 9: Lad være med at gøre det let for din modstander

Billede af Wordfeud tip nummer 9Alt for ofte glemmer spiller at spørge sig selv: 

"Hvis jeg lægger dette ord - hvad har min modstander så af muligheder lige om lidt". 

Hvis du starter på det i dag, så kommer du med garanti til at undgå at begå de helt store brølere. 

Til højre har jeg oplevet et stygt eksempel på dette. Min modstander er i stand til at skrive et super ord, som RÅOLIE. Men for sølle 15 point, får han lagt det så jeg har direkte adgang til at lægge et lille ord på tre bogstaver, der rammer både TL, TW og DW.

Det er endda et R han lægger op til mig - meget nemmer bliver det ikke når det kommer til at finde ord på to bogstaver. Alle andre kombinationer af vokaler og R end OR og YR går, så det er en kæmpe mulighed for at ramme alle disse tre bonusfelter på en gang. 

Aktuelt har jeg ikke muligheden for at skrive noget, men det er blot sort uheld. Sådanne muligheder må du ikke give din modstander, hvis du gerne vil vinde i Wordfeud. 

Husk også at obstruere

Hvis du står i en situation hvor du ikke selv kan udnytte en stor mulighed, så vil jeg råde dig til at obstruere den for din modstander. Især hvis denne har vist sig at være en god spiller. Dette under princippet:  Hvis jeg ikke skal have pointene så skal min modstander heller ikke!

Aktuelt valgte jeg at skrive HÅB ved hjælp af hans nyligt lagte Å, og dermed tvinge ham til at bruge mit H, hvis han selv ville udnytte pointene.... noget han ikke kunne.  

 

Tip # 10: Vurdér din modstander

Det er nemmere at vinde, hvis du ved hvem du spiller mod. Det gør du ikke, men det kan hjælpe meget at vide hvilket niveau af modstander du spiller imod. Derfor bør du bruge de første par ord i spillet til netop hvor god din modstander er.

Hvis din modstander ikke ser muligheder som den i Tip # 5, så er der jo ikke nogen grund til at gøre som i tip # 10 og obstruere muligheder, du ikke selv kan anvende. For når modstanderen ikke ser sådanne åbninger, så kan du jo i ro og mag vente på, at du får de nødvendige bogstaver for at kunne lægge det ord du ønsker at lægge.

Du kan ofte få en del ud af at chatte med din modstander. Nogle gange er det bare hyggeligt, men andre gange får de talt over sig. Eksempelvis kan der skrives: "Ejih, Wordfeud vil ikke acceptere AFRIKA" - og vupti, så ved du en del om hvilke bogstaver han har - og dermed hvad du ikke skal lægge op til. 

Den helt erfarne spiller, kommer ikke til at skrive sådan noget.

 

Bonus Tip: Udvid dit ordforråd

Ved at løse krydsord kan du udvide dit ordforråd betragteligt... og så er det jo heldigt at du her på Krydsord.dk kan løse krydsord til den helt store guldmedalje. 
 
Opret en gratis bruger - så er du igang på 2 minutter....