Category Archives: Artikler

Artikler om diverse krydsordsrelaterede emner skrevet af Krydsord.dk gennem tiden.

Aschehoug / Lademanns leksikon lukker

En epoke sluttede da dette klassiske opslagsværk måtte lukke.

I  november 2011 meddelte forlaget Aschehoug, at man lukker opslagsværket Aschehoughs Leksikon på internettet.

Dermed er et af de mest udbredte danske opslagsværker ikke længere tilgængeligt.

For mange vil navnet Aschehougs Leksikon ikke fremkalde mange reaktioner, men når man så fortæller at Aschehougs Leksikon er et andet navn for Lademanns Leksikon, vil de  fleste nikke genkendende til navnet.

Lademanns Leksikon udkom første gang i 1971, og blev solgt igennem Lademanns bogklub og blev meget udbredt som fyld på de mange teaktræsreoler, der dominerede 70´ernes boliger.

Lademanns Leksikon byggede på Hirschsprungs Leksikon, tilføjet godt med illustrationer.

I slutningen af 90´erne gik man over til cd-rom udgaver og nåede en del udgaver af disse, inden Aschehoug overtog værket og lancerede det som et betalingsinternet leksikon.

Konkurrencen fra gratis opslagsværker som Den Store Danske og Wikipedia blev dog for stor og nu har man valgt endeligt at trække stikket for et stykke dansk kulturhistorie.

Forsøgte at tage patent på kryds og tværs

I 2013 kan krydsord fejre sit 100 års jubilæum.

I 1913 blev den første krydsord trykt i en amerikansk  avis, og i 1924 blev den første danske kryds og tværs bragt  i Berlingske Tidende.

Der var tale om den amerikanske type, hvor forklaringerne til de ord der skal gættes, står uden for opgaven.

Først efter 2. verdenskrig begynder den type kryds og tværs opgaver som er den mest almindelige i Danmark, den skandinaviske stil, at dukke op.

Det er den type hvor forklaringen, eller ledeordet , står i et felt inde i selve opgaven.

 

Søgte patent på opgaver – og blev afvist

Berlingske Tidende patenterede denne type opgave i 1948 , og havde – indtil man fik afslag på at få patent på opgavetypen i 1952 – eneret på at bringe denne slags opgaver i Danmark .

Under alle opgaver i Berlingske Tidende stod  der “Patentanmeldt” og ingen andre turde derfor bruge denne opgavetype.

Dagbladet Information blev reddet af krydsord

Som mange ved, opstod Dagbladet Information på fundamentet af det illegale blad “Information”.

På befrielsesaftenen brød folkene bag Information ind i det nazistiske blad “Fædrelandets” lokaler i Store Kongensgade 40 og bemægtigede sig kontorer og trykkemaskine.

De første år var en hård kamp for at få avisen til at hænge sammen. Jævnligt måtte man ud og låne penge hos forskellige velgørere.

 

Blev mødt med stor skepsis

I 1953 dukkede en mand ved navn Sam Zinglersen op på Informations redaktion. Zinglersen var krydsordskonstruktør og tilbød at lave Danmarks største og morsomste krydsord. Zinglersen garanterede en oplagsstigning og forlangte kun et lille beløb, men ville til gengæld honoreres med et beløb for hver 500 oplaget steg med.

Der var en del skepsis blandt ledelsen. Især var Erik Seidenfaden (Far til Tøger) imod. Han mente at det var for poppet med en krydsord i avisen.

Man besluttede at bringe krydsorden som et forsøg, selv om ingen troede på at det ville have nogen effekt.

 

Oplaget steg markant

På få uger steg lørdagsoplaget fra 25.000 til 40.000, hvilket var en helt uhørt stigning.

Journalisterne kunne slet ikke leve med, at det var krydsorden der solgte avisen. De ville faktisk ikke en gang tro på, at det ikke var deres artikler, der var skyld i oplagsstigningen.

For at være helt sikre, besluttede man at skære lørdagsavisens sideantal ned fra 16 til 8, for at se om det betød at der blev solgt færre aviser. Det betød ikke spor. Tværtimod blev der solgt flere aviser.

Til sidst resignerede ledelsen og nøjedes med at glæde sig over, at den skrantende økonomi blev stabiliseret.

 

Hån blev gjort til skamme

De øvrige danske aviser mobbede Information fordi de bragte en krydsord. “Information er i forvejen Danmarks største krydsord”, skrev Jyllands-Posten.

Kort tid efter blev krydsord dog indført i de øvrige aviser.

Sam Zinglersen blev efter et par år afløst af den dyrlægestuderende Poul Lose, der skrev opgaven ren for Zinglersen. Poul Lose droppede hurtigt studierne og blev en af de helt store inden for dansk krydsord.

Han fortsatte med at lave opgaven i Information frem til 1993, hvor han blev afløst af Hanne Marie Reffelt.

(Kilde: “Gyldne Tider”. Erik Nørgaard. Gyldendal 1998.)

Krydsordskonstruktør blev arresteret af efterretningstjenesten

Leonard Dawe afslørede fem af D-dags kodeord i krydsord, han havde lavet for The Daily Telegraph i 1944.

Løsningsord “Utah” og “Omaha”

Dawe var rektor i Effingham, Surrey og lavede opgaver for Telegraph.

I sin kryds og tværs den 2. maj 1944 var et af ledeordene “En af de amerikanske”. Det korrekte svar var ‘Utah’ , som var kodeordet for en af de strande, hvor de amerikanske styrker skulle lande i Normandiet .

Den 22. maj var et ledeord ‘Indianer i Missouri “. Det korrekte svar var “Omaha”, navnet på den anden strand, som de amerikanske styrker skulle landsættes på.

Rene tilfældigheder?

At vælge et enkelt klassificeret kodeord ville være en tilfældighed, men ville to så forholdsvis tæt på hinanden være tilfældigheder?

Den 27. maj optrådte ordet ‘Overlord’ (kodenavnet på den samlede operation), og den 30 maj , 6 dage før den planlagte landgang, kunne man finde ordet “Mulberry”, der var kodenavnet for de kunstige havne, der skulle sejles til Normandiets kyst.

Efterretningstjenesten på banen

Dette var udslagsgivende og fik den engelske efterretningstjeneste MI5 til at anholde og afhøre Dawes. Han blev senere løsladt og renset for enhver bevidst lækage. Han fortalte officerer, at han havde “lavet disse krydsord for mange måneder siden” .

Var det tilfældigt, at han brugte disse ord blandt de mange andre, han brugte i sine krydsord ,eller havde han hørt dem fra sin svoger, der arbejdede i Admiralitet?

Der er også en teori om, at hans elever, som han fik til at hjælpe sig med krydsordet, havde hørt dem når de talte med canadiske tropper, der var i området på det tidspunkt.

Mysteriet blev aldrig opklaret, og invasionen af Europa lykkedes som bekendt . Måske var der ingen tyskere der løste opgaven i The Daily Telegraph.

Poul Lose – en kontroversiel personlighed

Den legendariske kryds og tværs konstruktør, Poul Lose, der startede sin karriere på Dagbladet Information, var kendt for ikke at lægge skjul på sine synspunkter i sine opgaver.

Lose nærede voldsomme aversioner mod folkeskolelærere og typografer, og da sidstnævnte befolkningsgruppe deler titel med en barkbille, kunne de ofte se sig omtalt som skadedyr.

Den socialdemokratiske politiker Helle Degn var heller ikke Loses kop te.

Når der i spørgefeltet stod: En slags politiker (fire bogstaver), var svaret altid DEGN.

 

Politisk ukorrekt

Poul Lose blev født i 1917 og var dermed vokset op i en tid, hvor man kaldte en spade for en spade og en sort for en neger.

Man kunne derfor helt op til årtusindskiftet i selve den politiske korrektheds hoforgan, Politiken, se kryds og tværsopgaver, hvor ledeordet var negernavn og løsningen var Nelson Mandela eller negersanger – og den der skulle gættes var Michael Jackson.

 

Over stregen

Lose gik dog over stregen da han i en opgave i Ekstra Bladet stillede spørgsmålet “Med hvad har gambianske mænd bidraget til dansk kultur?”  og svaret var “Narkohandel” .

Det indbragte Lose en tur for retten i Rudkøbing og en række dagbøder for overtrædelse af racismeparagraffen.

Har konstrueret kryds og tværs i 60 år

Krydsord.dk bringer her en sød, lille historie om en frisk ung mand, hvis passion for kryds og tværs opgaver mange år senere skulle vise sig at gøre ham til til den mest produktive af sin slags i Danmark – og måske sågar i verden.

I 1952 begyndte den unge journalist ved Folketidende i Haslev, Fritz Rasmussen at konstruere kryds og tværs opgaver.

Ikke til avisen, men til sin kone.

 

Konen begejstret for kryds og tværs opgaver

Sagen var nemlig at Fritz Rasmussens kone var meget begejstret for at løse den type opgaver, hvor forklaringerne står inde i opgaverne, den skandinaviske udgave.

Men disse opgaver fandtes kun i Berlingske Tidende, der havde patentanmeldt denne form for kryds og tværs, så alle andre aviser bragte kun opgaver i den engelske stil, hvor forklaringerne står udenfor opgaven.

“Så laver jeg da bare nogle”, sagde den unge journalist.

Som sagt så gjort, og i løbet af et års tid, havde Fritz lavet ca. hundrede af slagsen til sin kone.

 

Afslag på patent

I 1953 fik Berlingske Tidende afslag på at få patent på kryds og tværs opgaver.

Samtidig skulle Fritz Rasmussens avis relanceres, og man overvejede at få kryds og tværs opgaver i avisen, men anså det for at være kostbart stof at købe.

“Ikke noget problem”, sagde Fritz Rasmussen, jeg har masser liggende.

Sådan startede karrieren.

 

Fritz Rasmussen – en sand kryds og tværs legende

Snart leverede Rasmussen til et utal af provinsblade og senere kom ugeblade og aviser til.

Til september 2012 kan Fritz Rasmussen fejre 60 års jubilæum som krydsordskonstruktør. Helt sikkert en Danmarksrekord  og  sandsynligvis også  verdensrekord.

Interview med Mikael Elkan

Mikael Elkan er Cand Mag og underviser i kommunikation ved CBS i København. Han har desuden en lille virksomhed som afholder kurser og foredrag om blandt andet kommunikation.

Krydsord.dk fandt interesse for Mikael Elkans arbejde via hans hjemmeside, Elkan.dk, hvor man kan finde enorme mængder information omkring det danske sprog anskuet fra mange forskellige vinkler.

Krydsord.dk har nu haft fornøjelsen af at tale med Mikael Elkan omkring hans passion for sproget.

Her kom vi bl.a. ind på hans egen kamp for retten til at bruge sproget forskelligt, samt hans holdning til den sproglige udvikling i Danmark.

 

Hvorfra kom ideen til Elkan.dk?

– Da jeg i sin tid læste dansk på universitetet, fik jeg hele tiden mange af de samme spørgsmål omkring det danske sprog. Og da de var blevet gentaget nok gange, så valgte jeg ganske enkelt at lave en hjemmeside, hvor jeg fik nedskrevet de mange forskellige formuleringer og problemstillinger som folk mødte i det daglige.

Hvorfra kommer din store interesse for sproget?

– Det er lidt svært at sige. Jeg har altid haft denne nysgerrighed inden for det sproglige, og generelt har jeg altid fået at vide, at jeg var sprogligt begavet.

Hvad er formålet med din hjemmeside? Og er formålet det samme i dag som dengang du startede den op?

– Formålet er ikke længere helt det samme. I dag handler det mere om en øget tilgængelighed inden for det danske sprog. I starten benyttede jeg mig af siden til at formulere tingene kort og enkelt for mig selv, så det hele ikke blev unødvendigt kringlet. Jeg spurgte mig selv; forstår jeg selv det jeg skriver, når det er kogt helt ned og udenomssnakken er skåret væk?

Senere udviklede det sig så til en slags oprør mod, hvad man kalde en akademisering af sproget – at man nødvendigvis skal formulere sig på den og den måde. Jeg går generelt ind for det simple sprog, uden unødvendige, akademiske formuleringer. Jeg synes der er en tendens i Danmark, hvor akademikere og andre højtuddannede går i rette med dem der har knap så lange uddannelser. Jeg mener ikke at sproget trives bedst som sådan en ensrettet størrelse. Når folk fra bestemte steder eller sociale lag taler på en bestemt måde, så er der en årsag til det. Det udvisker vi ved bare at rette til og på en eller anden måde monopolisere sproget.

Du har nu kørt dit site, Elkan.dk i ca. 10 år, hvordan ser du det danske sprog har udviklet sig i løbet af disse ti år?

– Det skriftlige har i høj grad indhentet det talte sprog, forstået på den måde, at alle har adgang til at ytre sig skriftligt via internettet. Det har fået sprognormerne til at skride i forhold til den måde, vi brugte sproget på tidligere. Større sproglighed via netmediet – bruger skriftsprog mere – sociale medier – sprognormen er skredet. I og med vi alle bruger nettet meget mere, er ytringsfriheden blevet udvidet forstået på den måde at det er blevet meget nemmere at komme til orde. Dette finder jeg rigtig positivt.

Du taler på dit site om en ensartning af det danske sprog – bl.a. pga. mediernes rolle – ser du negativt på denne udvikling i det danske sprog?

– Det synes jeg overvejende er negativt. Vi normaliserer sproget alt for meget. Vi er oprindeligt en nation, der har utallige måder at tale på – vi taber således dialekternes mange særegne ord og udtryk, og sproget bliver på den måde fattigere. Vi mister kontaktfladen mellem dialektfladen og sprognormen, hvor det vi siger og måden vi siger det på, kan lede os tilbage mod forståelsen af, hvem vi er. Dialekter er i dag blevet til underholdning i stedet for ligeværdige udtryksformer.

Kunne man ikke forestille sig, at danskerne har nemmere ved at kommunikere med hinanden, når der ikke længere er så store forskelle i dialekterne?

– Man kan godt sige, at en sådan forandring ikke nødvendigvis kun er negativ. Danskerne kan jo godt have svært ved at forstå hvad hinanden siger. Men det er ærgerligt hvis forskellene i sproget ensartes, og koges ned til at være simpel underholdning.

Oprindeligt lægger dansk sprogpolitik op til, at vi holder fast i historien; ord som ’diskussion’, ’rejektion’ og ’konklusion’ har fonetisk set den samme endelse – men de staves forskelligt, og det er der en historisk forklaring på. Hvis vi for nemheds skyld en dag ændrer på dette, så mister ordene deres rodfæste i historien.

Internettet har efter din mening haft en afgørende rolle i forhold til det sproglige – kan du pege yderligere på, hvordan denne påvirkning foregår?

– Vi er lige nu meget upræcise i vores måde at kommunikere på. Medieforbruget stiger helt enormt – ikke mindst den hurtige kommunikation. Altså i modsætning til når man skriver en bog, hvor det hele vendes igen og igen inden det udgives. I dag er det sådan, at man taler, og så diskuterer man meningen af det bagefter.

’Før i tiden’ var det selve udredningen (bogen, artiklen eller andet) der var udtryk for meningen – der er således byttet om på rækkefælgen af ytring og mening. Derudover er der sådan noget som realityprogrammer, hvor nogen siger noget i fuldskab for åbent TV – og måske efterfølgende er nødt til at undskylde for det. På Facebook og i blogs sender folk ting ud i det offentlige rum, før de rigtigt har tænkt over det. Vi ytrer os og tager efterfølgende dialogen om, hvad vi egentlig mente – ikke omvendt. Det er ikke nødvendigvis negativt – men det er en stor omvæltning i forhold til tidligere, hvor man kun kunne ytre sig, hvis andre mente, man havde noget relevant at sige. Nu er rummet åbent for alle – på godt og ondt.

Noget andet der er nyt, er at vi nu kan komme i kontakt med forfatterne – både af artikler, bøger, blogs og andet. Der er således en øget tilgængelighed og skribenterne skal således i højre grad forholde sig til modtagerne, hvor det før i tiden udelukkende var præget af envejskommunikation og distance mellem afsender og modtager.

Har de danske uddannelsesinstitutioner (fra Folkeskole og opefter) efter din mening den rette tilgang i omgangen med de unge i forhold til sproget?

– De kan ganske enkelt ikke følge med. Det er medierne der sætter dagsordenen i forhold til sproget i dag. Jeg underviser selv på CBS, og her møder jeg en skov af bærbare computere – det er helt fint med mig, da det sådan set bare øger kravet til nøjagtigheden i de ting, jeg siger – de studerende kan ganske enkelt fact-tjekke mig sekundet efter jeg har sagt noget.

Helt konkret burde man måske lære de unge at interagere mere med medierne, da det jo bliver en mere og mere reel del af virkeligheden. Medierne giver utallige muligheder for at ytre sig og socialisere med andre. Hvad det reelt har af betydning, bør de unge blive mere bevidste om. Det kunne uddannelsesinstitutionerne godt tage på sig.

Du taler om Facebook-sprog og sms-sprog på din hjemmeside. Hvad er dit syn på de sociale mediers indflydelse på sproget?

– Det er helt fint med sociale medier. Måske er de en anelse overvurderet efter min mening. Det er vigtigt at bevare et fokus på adskillelsen af sproget, men det mener jeg faktisk også de unge er. De er i stand til at skelne mellem hvordan man skriver i en dansk stil, og hvordan man skriver i en blog eller på Facebook. De kender således de genrer, de befinder sig i. Det er med til at øge de unges sproglige bevidsthed, da de skal hoppe ind og ud af de forskellige genrer, de befinder sig i.

Undersøgelser har vist, at småbørn kan lære simpelt tegnsprog før de kan lære at tale. Hvad siger det dig?

– Det viser os, at børns sproglighed starter tidligere, end vi tror. Det kommer slet ikke bag på mig, at det forholder sig sådan, og man burde undersøge mere om, hvad dette har af betydning. Vi ved jo allerede at den sociale arv spiller meget ind på sprogligheden – lavere uddannede forældre har en tilbøjelighed til at vente med at kommunikere med deres børn, indtil børnene rent faktisk begynder at tale, og således kommer endnu senere i gang fordi de mangler den nødvendige stimulation fra den voksne.

Hvad ønsker du for det danske samfunds forhold til sit eget sprog?

– Sproglig korrekthed er dybt irriterende. Sproglig afvigelse er ikke bare noget der kan karakteriseres som forkert eller rigtigt – vi retter hinanden uden at have forståelse for hvor forskellen kommer fra. Det er efter min mening en forfejlet tilgang. De mere uddannede retter på de mindre uddannede uden at der stilles spørgsmål ved dette. Det er en tendens vi burde ændre, så der bliver færre sprogrevsere i blandt os.

Jeg ser desuden frem til, at indvandrerne og deres efterkommere i det danske samfund begynder at sætte deres præg på vores sprog. På tyrkisk bruger man ikke en og et, og på de latinske sprog har man kasus-systemet som er fundamentalt anderledes fra vores det danske sprogs opbygning. Den slags må sætte sine spor en dag.

Krydsord.dk ønsker Mikael Elkan alt mulig held og lykke fremover, og siger tak for en god snak om det danske sprog. Lige nu gennemgår Elkan.dk en større moderniseringsproces som vi glæder os til at følge.

Krydsordskonstruktør er en sjælden titel

At være krydsordskonstruktør er ikke noget helt almindeligt job.

Der findes ikke noget statistisk materiale som fortæller hvor mange af slagsen, der er i Danmark.

Men et  kvalificeret gæt er, at antallet kan tælles på to hænder.

 

Karise: Krydsordskonstruktørernes Silicon Valley

Et interessant faktum er, at stationsbyen Karise på Østsjælland, nærmest kan beskrives som krydsordenes svar på Silicon Valley.

Ikke mindre end fire af slagsen bor i Karise.

Der er tale om Jyllands Posten mangeårige konstruktør Jørgen Jensen, kendt som “Jønge”, Ole O. Jensen der laver leksikonkryds i Information og ægteparret Hanne Reffelt og Gert Reffelt, der driver virksomheden Opgavebureauet.dk.

Så det er efterhånden blevet et kvalitetsstempel at “Krydsen er fra Karise”.

 

Mere end 20 års erfaring

Skulle du være interesseret i at komme i kontakt med en professionel krydsordskonstruktør, så send Hanne Reffelt en email på hanne@krydsord.dk.

Hanne har mere end 20 års erfaring med udarbejdelse af krydsordsopgaver.

Krydsords rekord – Guiness rekordbog

Her får du en lille omgang fun facts omkring konstruering af krydsord i Danmark. Eller mere præcist om Danmarks suverænt mest produktive krydsordskonstruktør gennem tiderne, nemlig Poul Lose.

Lavede 30.000 krydsord

Poul Lose lavede igennem sin karriere over 30.000 krydsord, hvilket indbragte ham en plads i Guinness Rekordbog.

Lose startede som renskriver for den legendariske Sam Zinglersen på Information i starten af 1950´erne.

 

Krydsord i mere end 50 år

Da Zinglersen senere startede Kryds og Tværsbladet op, overtog Lose opgaven og startede en karriere, der kom til at vare i over 50 år.

Lose havde en helt utrolig evne til at sætte ord sammen. Under en sygdomsperiode lå Lose i sin seng og konstruerede opgaver i hovedet, hvorefter han dikterede dem til sin søn, der sad for enden af sengen og skrev dem ned.

Vi synes, det er vigtigt at hylde pionererne inden for denne smukke disciplin. Vi håber du er enige.

Og så husk lige at snuppe dagens krydsord med inden du forlader os for denne gang:-)

De oftest benyttede bogstaver i dansk

Nogle gange stiller man sig selv de mærkeligste spørgsmål.

Baggrunden for denne tekst er en voksende nysgerrighed om hvilke bogstaver, vi oftest benytter på dansk?

 

Top 8 mest benyttede bogstaver

Faktisk findes der ikke en generel facitliste, da det kommer an på hvilken type tekst, man undersøger.

Tager man højde for denne forudsætning, og måler som et gennemsnit over alle typer tekster, ender man ud med følgende top 8 liste:

Så ofte forekommer bogstaverne i danske ord (top 8):

e t r o n s d i
17 % 9 % 9 % 7 % 7 % 6 % 6 % 5 %

 

På Krydsord.dk har vi dog en formodning om at disse værdier nødvendigvis må ændre sig over tid. Dette i takt med at sproget og brugen af sproget ændrer sig.

Men vi er også kendt for at gøre tingene mere komplicerede end de er, og det har vi lovet os selv at holde op med,

Ifølge Sproget.dk, fordeler top 4 over mest benyttede bogstaver sig således, indenfor de angivne genrer:

Aviser

De mest almindelige bogstaver i aviser

Noveller / romaner

De mest almindelige bogstaver i noveller og romaner

1. e 1. e
2. r 2. n
3. n 3. d
4. t 4. r

 

Tak for brugbar og interessant information til vores kilder:

Randers HF & VUChttp://ga.randers-hf-vuc.dk/matlex/kode.html

Sproget.dkhttp://sproget.dk/temaer/ord-og-bogstaver/hvad-er-de-mest-almindelige-bogstaver-pa-dansk